I Estland ejer borgerne deres data og kan følge med i, hvilke myndigheder, der har kigget på deres digitale identitet. En reportage-rejse til det lille baltiske land har været lidt af en øjenåbner.
Du kommer hjem, logger dig ind på hvad der svarer til borgerservice eller sundhedsplatformen med dit digitale identitetskort og hov – nogen har været inde og kigge på dine data. Det er faktisk politiet, som har kontrolleret oplysningerne på dit køretøj, måske fordi du kørte for hurtigt.
Du kan se på pc-skærmen hvor og hvornår, de har logget sig ind. Ganske rigtigt – 12 dage efter får du fartbøden elektronisk i din digitale post.
Hvad er pointen i den historie? At du selv nøjagtigt kan følge med i hvilke myndigheder, der tjekker data om dig, som de vel og mærke har lov til at tjekke. Du skal nemlig give tilladelserne til, at læger, politi, skattemedarbejdere osv. må kigge på din identitet på nettet. Hvis en myndighed kigger uden at have en lovlig grund – så kan der komme en fyringssag ud af det.
Casen er fra det virkelige liv. Jeg har været på reportage i Estland for flere medier. Det var lidt af en øjenåbner. Esternes historie er præget af at totalitære regimer har brugt person-information som undertrykkelsesmiddel. Derfor har de bygget it-systemer, som skaber tillid hos borgerne. Uden tillid, ingen anvendelse, som en medarbejder ved det digitale udstillingsvindue, e-Estonia, sagde på rundvisningen.
Derfor er det borgerne i Estland, ikke staten, som ejer sundhedsdata, skattedata og alle de andre private data, som myndighederne har brug for i et digitaliseret samfund.
Mens danske politikere og digitale myndigheder famler med at skabe sikkerhed og tillid omkring de milliarder af personoplysninger, som danskere har liggende i offentlige databaser, ville det måske være en god ide med en it-dannelsesrejse til Estland.
Esterne er med rette stolte af, at de siden murens fald har fokuseret klart og målbevidst på at få det bedste ud af digitalisering. Landet rangerer nu højere end Danmark på EU’s DESI-indeks (Digital Economy and Society) i kategorien Digital Public Service.
Esterne var de første, som erklærede adgang til internettet for at være en menneskerettighed. Estland har 1,3 mio indbyggere.
