Tendens når jeres konference- og seminardeltagere med relevant indhold. Vi skaffer jer plads i medierne og aktivitet på de sociale medier. Vores event-aktiviteter styrker jeres brand og giver ROI på event-budgettet.

Strategi & mål

Hvordan får I skabt overblik fra starten? Strategien og målene er ikke altid det, der kommer i første række, når planlægningen går i gang. Praktiske og logistiske opgaver får ofte al opmærksomheden.

Vi hjælper jer med at definere "smarte mål" for jeres eventkommunikation og sikrer, at I får et solidt datagrundlag at arbejde videre med.

En vigtig del af forarbejdet er at få opbygget eventpersonas, så kommunikationen taler til de rigtige mennesker og når ud til dem på deres foretrukne medieplatforme.

Endelig researcher vi på konkurrenternes eventkommunikation for at kunne give de bedste input til jeres løsning.


jonas-jacobsson-411044-unsplash

Event-indhold

Hvordan tiltrækker I flere deltagere og leads med jeres eventkommunikation? Det gør I ved at sende søgeordsoptimeret indhold ud på nettet.

Med udgangspunkt i eventens temaer hjælper vi jer med at skabe opmærksomhed ved at formidle værdifuld viden om netop de emner og ydelser, som de potentielle deltagere leder efter. Godt indhold er afgørende for eventens succes og resultater.

Men der skal også være styr på distribution og timing. Vi faciliterer opbygningen af en indholdskalender, der definerer, hvornår og hvor blogindlæg, pressemeddelelser, video, e-bøger og andet indhold skal publiceres før, under og efter eventen. Det sparer jer for en masse tid, hovsaløsninger og frustrationer.

Også traditionel presseomtale og PR er vigtige redskaber i markedsføringen af eventen. Vi følger vores pressemeddelelser til dørs ved at kontakte redaktionerne for at sikre jer optimal omtale.

E-mail marketing

Hvordan fastholder I kontakten til deltagerne før, under og efter eventen? Nøglen ligger i at bruge e-mail workflows og nyhedsbreve til at kommunikere personligt med kunder og potentielle nye deltagere.

Selvom mange af os dagligt bevæger os rundt på LinkedIn, Facebook og Instagram, er e-mailkassen stadig den uovertrufne hovedleverandør af information og nyheder.

Flere og flere forbrugere svarer ja til, at de gerne vil abonnere på virksomheders e-mails og nyhedsbreve, men de er samtidig mere og mere kritiske over indholdet. Modtagerne forventer i stigende grad, at virksomhedernes e-mail er personaliserede og relevante.

Forudsætninger for at udnytte fordelene ved e-mails og nyhedsbreve er altså, at formen og indholdet opleves værdifuldt.

Samtidig skal e-mailen være opbygget overskueligt og indbydende. Vi designer skabeloner til e-mailformatet, så indhold og grafik er konsistent med resten af jeres eventkommunikation.
Ung mand følger konference på computer

SÅDAN ARBEJDER VI